• Log In
  • Om K.A.S.
      • Bliv medlem
      • Om K.A.S.
      • Om havnen
      • Aktiviteter i K.A.S.
      • Bestyrelse og referater
          • Bestyrelse
          • Referater
      • Nedslag i K.A.S.' historie
      • Vedtægter
      • Prisliste
  • Sejlerskole
      • Lær at sejle
      • Tag en prøvetur
      • Kurser
  • K.A.S. Racing
      • Om K.A.S. Racing
      • Kalender
      • Tildelingsprincip
  • Klubliv & klubhus
      • Klubliv og klubhus
      • Udlejningslokaler
      • Alle lokaler
      • Arrangementer 2025
      • Klubhusreglement
      • Internet i havnen
  • Havnen & bådpladsen
      • Om havnen og bådpladsen
      • Optagning og søsætning
      • Priser
          • På land
          • Til vands
      • Optagningsskema
      • Bådpladsreglement
  • Træsejlerne
      • Flydende maritim kulturarv
  • K.A.S. in English
close× Call Us
close×

Kurser

Navigation og søvejsregler

Undervisning i det teoretiske pensum til duelighedsprøven for fritidssejlere. Du kan læse mere om duelighedsprøven på Dansk Sejlunions hjemmeside https://dansksejlunion.dk. Kurset afsluttes med en eksamen, og bestået eksamen er obligatorisk for at få klubbens førerbevis. Eksamen består af en online prøve samt en mundtlig eksamen i slutningen af marts/begyndelsen af april.
Kursusgebyret fremgår af prislisten. Ud over kursusgebyret skal der påregnes udgifter til eksamensafgift til Dansk Sejlunion (100 kr.) samt undervisningsmaterialer (ca. 1000 kr.).
Der tilbydes to hold med undervisning henholdsvis tirsdage og torsdage kl. 19-22.
Undervisningen starter i slutningen af oktober (uge 43) og kurset varer indtil eksamen i slutningen af marts/begyndelsen af april.

Tovværk og sømandskab

Undervisning i bl.a. at arbejde med tovværk (knob, takling og splejsning) og sy i sejldug. Deltagelse i kurset er obligatorisk for at få klubbens førerbevis. Kursusgebyret inkluderer sejlmagerhandske og materialer. Undervisning mandage kl. 19-21. Undervisningen løber fra slutningen af oktober (uge 43) til ca. 1. marts.

Yachtskipper af 3. grad (Y3)

Undervisningen forbereder til eksamen til Yachtskipper af 3. grad, og indeholder bl.a. emnerne navigation, søsikkerhed, søvejsregler, søret og meteorologi. Du kan læse mere om pensummet på Dansk Sejlunions hjemmeside https://dansksejlunion.dk.
Ud over kursusgebyret skal der påregnes udgifter til undervisningsmaterialer (bemærk ca. 2000-2500 kr.).
Eksamen afholdes af godkendt udbyder og og forventes at koste et gebyr på ca. 900 kr.
For at gå til eksamen skal du have bestået både den teoretiske og den praktiske del af duelighedsprøven. Du skal desuden dokumentere, at du har fået demonstreret brandslukning og redningsmidler, dette foregår på et selvstændigt kursus, der udbydes af K.A.S.
Undervisning torsdage kl. 19-22. og kører fra slutningen af oktober (uge 43) til midt april.

Yachtskipper af 1. grad (Y1)

K.A.S. tilbyder kursus/studiekreds til Yachtskipper af 1. grad.
I K.A.S. har vi et netværk af erfarne langturssejlere og dygtige undervisere, som har planlagt at komme og undervise nogle aftener i Y1-forløbet i storcirkelsejlads, tidevand, opgaveskrivning, etc. Andre står klar til at bidrage med viden og erfaringer. Det er dog primært en studiekreds og deltagerne forventes på skift at fremlægge oplæg om de relevante emner og lave en del hjemmearbejde. Eksamen afholdes af godkendt udbyder. For at gå til eksamen i Y1 skal Y3-eksamen være bestået. Ud over gebyret for deltagelse i studiekredsen, skal der påregnes udgifter til undervisningsmaterialer (ca. 3.000-4.000 kr.), udgifter til kursus i udvidet førstehjælp mv. samt eksamensafgift (forventes at ligge på ca. 900 kr.).
Fra 2022 er studiet blevet udvidet med et tilbud om en uges Large Boat Handling i Middelhavet kort før eksamen.
Studiekredsen mødes onsdage kl. 19-22 og kører fra slutningen af oktober (uge 43) til ca. midt april.

Kurset er åbent for alle, men forudsætter medlemskab af en DS sejlklub.

Kursus i skibsmotorlære

Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub
CVR: 21415812
Strandvænget 43
2100 København Ø
Find vej

Følg os på sociale medier

Telefon - 39 20 71 72

E-mail - kas@kas.dk 

Kontoret har åbent for personlig og telefonisk henvendelse onsdag kl. 16-19 hele året.

Copyright © NEW SITE, 2025